fastnet

30 46 56 30

mobil

30 46 56 30

iportalen facebook kontrol rapport

Rammer og mål

Glæde, masser af oplevelser og fremtidsorienteret

Greve Idrætscenter (GIC) danner de nære fysiske rammer for den private institutuion Idrætsfritidsklubben, der tillige ligger med den skønneste udsigt over åbne arealer og med Rævebakken i baggrunden. Huset vi holder til i er dejligt lyst og moderne.
Idrætsfritidsklubben anvender samtlige af GIC´s mange faciliteter såsom fodboldbanerne, atletikstadion, hallerne og meget mere.
Idrætsfritidsklubben har gennem årene opbygget et udeområde, der er rig på aktivitetsmuligheder. Vi har bålplads, udekøkken, forhindringsbane, skatermiljø, et 12 m højt klatretårn og mini- og multibane.
Ud over de nære fysiske rammer benytter vi os også flittigt af svømmehaller, skøjtehaller og naturområder og meget mere – også uden for kommunen.

Skulle der være tre ting som vi ønsker at være særligt kendt for, må det være: Glæde, masser af oplevelser samt det at være en fremtidsorienteret klub der fokuserer på konstant udvikling – gældende for både børn og voksne.

Planlagte og spontane aktiviteter

Idrætsfritidsklubben udbyder dagligt tilbud om en eller flere aktiviteter. Disse planlægges ud fra mange forskellige kriterier og hensyn, bl.a. drenge, pige, med og uden bold, motorisk udvikling og leg og sjov. De planlagte aktiviteter offentliggøres i god tid på vores hjemmeside og på denne måde kan hvert enkelt barn finde de aktiviteter, det ønsker at deltage i, i løbet af ugen. Det er frivilligt, hvor mange aktiviteter barnet deltager i. På denne måde sikrer vi os, at det lystbetonede og samtidig glæden ved idrætten kommer i fokus. Det at lave noget ud fra lyst og glæde gør indlæring og udvikling nemmere.
Udover de planlagte aktiviteter opstår der ofte spontane aktiviteter. Disse udspringer og igangsættes både af voksne og børnene selv.

Igennem idrætten, særligt i holdsporten, får børnene fællesskabsoplevelser og det at blive socialiseret ligger samtidig lige for. Børnene lærer at give plads til andre (tage hensyn), idet de finder ud af, at succesen i holdsporten er betinget af forståelsen for at bruge sine kammerater til at spille sammen med. En sidegevinst som børnene kommer til at mærke ved idræt og bevægelse, er glæden ved at benytte kroppens mange funktioner.

img-rammer

Mere end bare idræt

Vi mener, det er vigtigt at udvikle det hele barn, hvorfor idrætten ikke kan stå alene. I huset har vi værkstedet, hvor børnene har mulighed for at styrke de mere kreative sider af sig selv.
I huset er der desuden forskellige spil der appeller til hygge med vennerne og de voksne.

Vi bruger de nære udeområder flittigt – vi laver bål, går i skoven, tager på fisketur og meget andet. Igennem dette oplevelsesrum får børnene udviklet deres nysgerrighed til den omverden de er en del af, og samtidig arbejder vi bevidst med deres ansvarlighed i forhold til at passe bedre på naturen.

Herudover tager vi på koloni en uge i sommerferien, hvor alle uanset alder kan deltage. Vi udbyder min. 3 weekendture, der henvender sig til forskellige aldersgrupper/målgrupper alt efter interesseområder. Vi arrangerer overnatninger i klubben. I skoleferierne sørger vi for at komme ud af huset på diverse ture der indeholder kultur, bevægelse og samvær.

Frihed under ansvar

Idrætsfritidsklubben er præget af voksne, der handler med udgangspunkt i at børnene skal have mulighed for frihed og det at kunne foretage valg, dog under ansvar og hensyntagen til andre. Børnene lærer tillige, at de skal stå til ansvar for deres valg og handlinger - når de melder sig til aktiviteter eller andet, skal de i videst muligt omfang gennemføre.
For os er det vigtigt, at børnene fornemmer, at det er deres klub. I dagligdagen betyder det, at vi hjælper hinanden med de forskellige praktiske gøremål, eksempelvis forberede baren, rydde op, forberede rekvisitter til aktiviteter, holde styr på eget sportstøj, m.m. Herved bliver børnene mere selvhjulpne og ansvarsbevidste.

Vi vil gerne være med til at bidrage til at skabe motivation overfor kommunens børn og unge til at have en aktiv fritid.

Alt arbejdet i Idrætsfritidsklubben udføres i samarbejde med børn og forældre. Desuden samarbejder vi med Greve Idrætscenter, Greve kommune, andre institutioner og mange forskellige idrætsforeninger.

Kontakt

Skal du have fat i personalet telefonisk kan det gøres på to numre:

Fastnet-telefonen (hverdage i dagtimer):

fastnet  

30 46 56 30

Klub-mobilen (klubaftener, ud af huset og weekendture):

mobil  

30 46 56 30

Ventelistetelefon (mandag mellem kl. 10-12):

list  

30 46 56 30

Vil du sende en mail har du disse tre muligheder:

mail  

Angående venteliste:
ifk-venteliste@sport.dk

mail  

Til kontoret:
ifk@idraetsfritidsklubben.dk

iportalen  

Til personalet:
Log ind på Iportalen og send en mail

Åbningstider

Mandag, tirsdag og torsdag 12.00 - 17.30
Onsdag 12.00 - 20.00
Fredag 12.00 - 17.00
Lektiecafé Efter behov